Så kommer vinteren - igen!

Vi har kolde nætter forude - og torsdag kommer der mere sne

Der er mere sne på vej til Danmark. (Foto: Ernst van Norde)
Der er mere sne på vej til Danmark. (Foto: Ernst van Norde)

Mange steder er sneen smeltet og vasket væk af regnen. Men der er godt nyt for os barnlige mennesker, der elsker kulde og sne. For der kommer mere i løbet af ugen.

Men inden vi når til sneen, er det en god ide at skrue op for varmen og pakke sig godt ind, for allerede i nat bliver der koldt i Danmark.

Tjek vejret nær dig på vejret.dk.

DMI oplyser, at temperaturen vil ligge mellem to og syv graders frost, og i Jyllands kan det - lokalt - nå helt ned på minus ti grader.

Onsdag får Bornholm enkelte snebyger og hård vind, mens resten af Danmark får en tør dag, hvor temperaturen vil ligge mellem to og fem graders frost.

Burkabil: Dyrt at køre medsne på ruderne.

Torsdag breder snevejret sig til resten af Danmark. Først som regn og senere som sne i Jylland og torsdag aften på Sjælland. Temperaturen vil ligge mellem fem og ti graders frost.

Tjek vejret nær dig på vejret.dk.

Kulden og sneen er dog ikke noget nyt. Vi har jo - set fra barnlige øjne - været velsignet af den i flere uger.

Ifølge DMI var det termometrene i nordjyske Aalborg, der nåede længst ned i forrige uge. DMI skriver i ugeoversigten for uge 49, at den blå væske nåede helt ned på -13 grader, mens indbyggerne i Ringkøbing nåede op på eksotiske syv graders varme. I uge 48 var det Horsens, der var plaget af kulden, for her nåede termometret ned på hele -14 grader, skriver DMI.