Wikileaks: Fogh stak af fra løfter til Tyrkiet

'Noget for Noget': Tyrkiet accepterede ikke uden videre den danske NATO-chef. Se hvad de blev lovet - og aldrig fik

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Tyrkiet fik to løfter for til gengæld at acceptere Anders Fogh Rasmussen som generalsekretær for NATO:

Danmark skulle undersøge lovgrundlaget for en lukning af Roj TV, og en tyrker skulle vælges som vice-generalsekretær.

Fogh og Danmark løb fra begge løfter.

Den tyrkiske skuffelse over Anders Fogh Rasmussen fremgår af en af de flere hundrede tusinde fortrolige diplomatiske rapporter, der søndag er blevet lækket af organisationen Wikileaks.



Finder du noget interessant i dokumenterne? Tip os på 1224@eb.dk



Under et møde 18. februar klagede Tyrkiets viceudenrigsminister Sinirlioglu således til sin amerikanske kollega over, at Fogh var stukket af fra løfterne til Tyrkiet og anklagede samtidig USA's præsident Barack Obama for at have svigtet:

'Vi lod Rasmussen blive generalsekretær fordi vi stolede på jer', sagde Sinirlioglu til USA's viceudenrigsminister Burns under det fortrolige møde.



DOKUMENTATION: Se referat fra mødet her



Den tyrkiske utilfredshed med Danmark og Fogh Rasmussen står i vejen for det diplomatiske samarbejde mellem Tyrkiet og Europa.

Sinirlioglu bemærkede under mødet, at præsident Obama under forhandlingerne havde lovet, at en tyrker skulle have posten som Fogh Rasmussens vice-generalsekretær, men at Fogh Rasmussen i stedet havde valgt en middelmådig tysker. 'Vi formoder, at der er lavet en aftale mellem Rasmussen og Merkel', siger den tyrkiske viceudenrigsminister.

Diplomatisk krise
Dokumentet om Danmark er blot en lille snert af et meget omfattende materiale, som WikiLeaks sender ud.



Læs også: Diplomater sviner hinanden: 'Ahmadinejad er Hitler'



Både The Guardian, New York Times, Der Spiegel, El Pais og Le Monde har fået indblik i rapporterne og startede allerede tidligt søndag aften at udrulle de mange tusinde dokumenter.

Ifølge The Guardian kan indholdet af rapporterne udløse en diplomatisk krise verden over.

USA har på forhånd advaret WikiLeaks mod at lække dokumenterne. Tydeligvis forgæves.