Per Stig: Satire eller pengene tilbage

TV-selskabet SBS tør ikke vise satireserie om terrorcelle. Kulturministeren advarer mod selvcensur

Kulturminister Per Stig Møller (K) advarer tv-selskabet SBS om, at det er kontant afregning ved kasse ét, hvis stationen alligevel ikke sender komikeren Omar Marzouks satireserie "Cellen".

- Hvis SBS vælger ikke at udsende serien, så skal de sende pengene tilbage, pengene er jo netop givet for at bringe programmer på de private kanaler fra public service-puljen. De får tiden frem til sommeren 2011, og har de ikke bragt den, ja så skal pengene tilbage, siger Per Stig Møller.

Vil ikker være overdommer
Kulturministeren understreger dog, at SBS som alle andre har redaktionel frihed, som han ikke ønsker at blande sig i.

- Jeg vil ikke sidde og være overprogramdommer på et program, jeg ikke har set. Men bringes det ikke, må de levere pengene tilbage, for de har fået pengene til at producere programmer, siger Per Stig Møller.

Frygtens selvcensur
Kulturministeren vil ikke kommentere 'Cellen', da han ikke har set den. Men Per Stig Møller advarer rent principielt mod at afstå fra at bringe serien af frygt.

- Man må aldrig afstå fra at gøre noget af frygt, for så har man indført en selvcensur af frygt, siger kulturministeren og tilføjer.

- Så har man ladet sig skræmme, og så har dem, der skræmmer, vundet, siger kulturministeren.

Har ligget i to år
Serien, der var færdig allerede for to år siden, skulle have været SBS' store satiresatsning.

Først ændrede SBS navnet på serien, der handler om en flok uduelige europæiske terrorister fra 'Terrorcellen' til 'Cellen'. Derefter blev den flyttet fra Kanal 5 til den mindre sete 6'eren. Og nu er serien rykket på ubestemt tid.

"Cellen" har Omar Mazouk, Nicolas Bro, Ramadan Huseini og Simon Juul i hovedrollerne som de uduelige terrorister.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen