Annonce:
Annonce:

Vi hader panserne, mand

Fuck verden: Politikerne kan stikke deres ghettoplaner skråt op, mener storkriminel fra Vollsmoses hårde kerne

- Jeg er storkriminel. Jeg laver knæk sammen med de andre og sælger hash. Hvad ellers? Kommunens folk er nogle bøsserøve, og jeg kan ikke få arbejde, så jeg er nødt til at lave penge, siger 'Tupac'. (Foto: Ole Frederiksen)
- Jeg er storkriminel. Jeg laver knæk sammen med de andre og sælger hash. Hvad ellers? Kommunens folk er nogle bøsserøve, og jeg kan ikke få arbejde, så jeg er nødt til at lave penge, siger 'Tupac'. (Foto: Ole Frederiksen)
Annonce:
Følg Samfund

Han kalder sig 'Tupac'. De andre siger chef.

Klokken er 16, og chefen er ved at vågne.

Han stiller gerne op som talsmand for den hårde kerne af kriminelle indvandrerdrenge i Vollsmose.

Håndtrykket er vagt. Øjenkontakten konstant flagrende. Det er attituden til gengæld ikke.

Pludselig stritter 'Tupac' med en blottet foldekniv.

– Hvad vil du, mand? Vil du købe hash? Skal jeg stikke dig?

Annonce:

Sønnen af en irakisk indvandrer giver den gas, mens et slæng af ’brødre’ griner og slår ring om Ekstra Bladets reportere. En af dem kalder sig Ali ’The Game’. En anden Kalif. Resten er tavse.

Rockere skal holde sig væk
Vi har lagt følere ud. Vi har talt med børn i Humlehaveskolen, mønsterbrydere på B 1909’s baner og hundreder af jævne Vollsmose-borgere. Nu vil vi også gerne have natdyrene i tale. De indvandrere som sidder tungt på Bøgeparkens torv, giver nærpolitiet overarbejde og får forældre til at låse dørene om natten.

Pludselig er de der. Med hvinende dæk bremser gruppens Honda Civic.

Annonce:

'Tupac's dagsorden er simpel. Han er rasende på politiet og Hells Angels’ støttegruppe AK  81.

– Jeg prikker deres kugler, hvis de kommer her. Vi hader panserne, mand. De blander sig og giver os bøder, og AK – de har ikke noget at gøre her. Det er vores område. Bandidos er gode nok. De er ikke racister, mener Tupac, der promenerer i ørkenstøvler og dyrt gangsta-kluns.

Officielt lever han på kontanthjælp og på sin arbejdsløse mors nåde. Men 'Tupac' har penge nok. Han blev smidt ud af folkeskolen efter 7. klasse. Nu lever han mest om natten.

Storkriminel
– Jeg er storkriminel. Ikke fordi jeg har siddet inde. Det er jeg for klog til. Men jeg laver knæk sammen med de andre og sælger hash. Hvad ellers? Kommunens folk er nogle bøsserøve, og jeg kan ikke få arbejde, så jeg er nødt til at lave penge, siger 'Tupac'.

Han giver skråt op-tegn til politikernes ghettoplaner. Skal de hælde millioner af skattekroner i Vollsmose, stemmer Saleh for, at de opfører fitness-rum og steder med billard, hvor de unge kan være.

– Vi røvkeder os. Hvad skal vi lave? Der er ingenting, siger han.

Protester over, at en lille del af bydelens unge hærger resten af Vollsmose med støj, kriminalitet og ballade preller af på Saleh.

– Jeg hader verden. Jeg hader perkere. Jeg er ligeglad med mennesker. Jeg stoler kun på mig selv, siger han.

Gruppen er ved at blive utålmodig. I en stille stund, hvor de andre er optaget af at studere en ampul med klar væske og hælde softdrinks og junkfood i sig, erkender Saleh, at han nogle gange er træt af det hele.

Det spænder helt vildt
– Jeg er syg. Om morgenen spænder det her. Helt vildt, siger 'Tupac' og slår sig på brystkassen. Han fastholder, at han ikke tager stoffer. Kun smøger og en joint, når det skal være.

Så peger han på tre tatoverede prikker ved højre øje:

– Det betyder tro, håb og kærlighed. Jeg tror på kærlighed, og jeg skal giftes, når jeg bliver ældre.

– Har du en kæreste?

– Ja, ja. Hun er dansk. Men fuck hende. Jeg elsker mine brødre her og min familie, siger 'Tupac'.

Mørket kommer snigende. Drengene skal videre. De hujer efter en bulet japaner-øse fyldt til randen med unge mænd og fuck-fingre, som hviner forbi på Vollsmose Allé.

– Kom nu, chef, råber en af drengene.

'Tupac' trækker på skuldrene og hopper ind. Vollsmoses natdyr skal på arbejde.

LÆS FLERE ØJEBLIKSBILLEDER FRA VOLLSMOSE I EKSTRA BLADET

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: