Lenin vender tilbage som statue i Frankrig

Vladimir Lenin, den sovjetiske revolutionshelt, vender tilbage - nu som statue i den franske by Montpellier. Til stor morskab og til stor vrede

Følg Samfund

Over 20 år efter at statuer og portrætter af kommunismens helte forsvandt fra gader og stræder i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, vender sovjetkommunismens bagmand Vladimir Lenin tilbage - nu som statue i den franske by Montpellier.

En 3,3 meter høj og 850 kilo tung statue blev onsdag vist frem i Montpellier, da den flamboyante regionale guvernør Georges Frenche afslørede Lenin sammen med fire andre af sine politiske helte, den tidligere britiske premierminister Winston Churchill, den tidligere franske præsident Charles d Gaulle, den tidligere amerikanske præsident Franklin Roosevelt og den gamle franske socialist Jan Jaures.

Statuerne koster cirka halvanden million stykket og er betalt af de lokale skatteydere. Hele projektet er blevet kritiseret af politikere fra både højre og venstre.

Det Grønne Parti vil fjerne alle statuerne, mens højrefløjspartiet UMP er rasende over at finde deres helt Charles de Gaulle ved siden af kommunisten Lenin.

Men Georges Frenche afviser anklagerne og siger, at hele projektet er en hyldest til politikere, der har præget det seneste århundrede.

Næste år udvides udsmykningen af byen med statuer af Sydafrikas Nelson Mandela, Kinas Mao Zedong, Egyptens Gamal Abdel Nasser, Israels Golda Meir og Indiens Mahatma Ghandi.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind