Frosten giver Fido forstoppelse

Små hunde vil hellere holde på afføringen, end sænke rumpen mod den frostkolde jord. Det giver alvorlig forstoppelse

'Hundelort forbudt'-skiltet her, er ganske overflødigt i den kolde vinter. (Foto: Thomas Borberg)
'Hundelort forbudt'-skiltet her, er ganske overflødigt i den kolde vinter. (Foto: Thomas Borberg)
Følg Samfund

- Det giver forstoppelse, og det er alvorligt, siger dyrlæge Henrik Normann Andersen fra Odense Dyrehospital til fyens.dk.

Når naturen kalder, skal de små kræ udenfor i kulden. Men det er en usædvanligt kold jord, som menneskets bedste ven i disse tider skal sætte bagdelen ned på.
Og det kan få selv den bedst forede slædehund til at klemme bagbenene sammen.

- De vil simpelthen ikke sætte sig og komme af med afføringen. Det er alt for koldt, fortæller Henrik Normann Andersen.

Holder sig for længe
Siden vinteren har lagt sit tæppe over Danmark, har især kortbenede hunde været nødt til at holde sig, så de ikke skulle fryse numsen af udenfor. Men de holder sig for længe, og det giver hundene forstoppelse.

- Det kan virke som en banal ting, men når man først har fået en forstoppelse, så er det ganske alvorligt, siger han.

Slemme maveproblemer
Odense Dyrehospital får jævnligt besøg af disse små hunde, og på grund af isvinteren er antallet af hunde med maveproblemer steget.

- Især i år, hvor vi har så meget sne, har vi haft mange hunde, som ikke kommer på toilettet i tide, fortæller Henrik Normann Andersen.

Det kræver ofte indlæggelse og hjælp fra dyrlægerne at få gang i mavetarmsystemet igen.

Spike vil ikke skide
Rikke Kajberg fra Søndersø har bullterrieren Spike. En såkaldt muskelhund. Men der bliver ikke spillet meget med musklerne, når Spike skal ud i det kolde vejr.

- Hun er meget ked af det, når hun skal udenfor. Hun ligger og ryster og kan også finde på at løbe hjem, hvis vi ikke lige har styr på hende, fortæller Rikke Kajberg.

Spike er ikke større, end at hun kan stå under et sofabord. Så da sneen sneg sig op i en højde af 50 cm, var lufteturene rene mareridt for den lille bull-terrier.

Spike får hurtigt så travlt med at komme hjem, at hun sjældent når at besørge.
Bekymringen for Spikes helbred har været så stor, at familien har overvejet, om Spike skal tilses af en dyrlæge.

- Man kan godt mærke på hende, at hun ikke har det godt, siger Rikke Kajberg.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby