Gymnasie-elever raserede to hoteller i Prag

Uregerlige teenagere fra Christianshavns Gymnasium brækkede sig, sked og smadrede hoteller i Prag

Eleverne fra Christianshavns Gymnasium kunne ikke opføres sig ordenligt. (Foto: Christianshavnernet.dk
Eleverne fra Christianshavns Gymnasium kunne ikke opføres sig ordenligt. (Foto: Christianshavnernet.dk

Druk og hærværk.

350 danske elever fra Christianshavns Gymnasium var tæt på at blive smidt ud af to hoteller i Prag, fordi de ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt.

ekstrabladet.dk har snakket med en af eleverne fra gymnasiet, der dog ønsker at være anonym.

- Der var nogen, som var hoppet gennem en væg, så den blev smadret og der lå smadrede flasker på gangene. Og det var kun på det ene hotel, som hedder Hotel City Centre, siger han.

Betaler erstatning
Eleverne rejste her i vinterferien ned i busser for at feste og har tilsyneladende ikke kunnet styre deres branderter. På hotellet 'City Club', var der indlogeret elever fra 2. og 3. G. Her så det endnu mere skidt ud.

- De endte med at skulle betale 20.000 tjekkiske kroner i erstatning. Der var bræk ud over det hele, smadrede flasker og der var endda en, som have lagt en lort op af en dør, siger eleven fra Christianshavsn Gymnasium til ekstrabladet.dk

ekstrabladet.dk har talt med rektoren fra Christianshavns Gymnasium, der lige nu befinder sig i Provence i Frankrig.

Rektor bekræfter
- Jeg har talt med nogen om det for et par dage siden, og det er rigtigt, at der er sket noget dernede, men meget mere kan jeg ikke sige, lyder det fåmælt fra rektor Troels Vang Andersen.

Han fortæller, at det ikke er Christianshavns Gymnasium, der har arrangeret turen til Prag.

- Det er nogle elever, som har arrangeret turen selv, og det passer, at drejer sig om cirka 350 elever, der er afsted. Jeg taler altid med eleverne om deres ansvar, når der bliver arrangeret ture som denne eller skiture, som de frit må arrangere, siger Troels Vang Andersen til ekstrabladet.dk.

Vil snakke direkte med eleverne
Han er ikke glad for de oplysningerne om sine elevers opførsel, som ekstrabladet.dk giver ham.

- Jeg har det ikke godt med det, det har jeg ikke. Nu kender jeg ikke de nærmere omstændigheder, og hvis der skal tages en snak med eleverne, når de kommer hjem, så bliver det direkte med dem og ikke gennem pressen, siger han.

Tidligere i dag blev det oplyst, at de 350 elever var blevet smidt ud af hotellet, men det blev ved truslen, da eleverne efter et møde tirsdag blev gjort opmærksom på, at der skulle betales erstatning, hvis de ville blive. De blev også truet med at blive meldt til politiet af hotellets personale.

- Vi kan bekræfte, at der ikke er så meget som én person, der er blevet sendt hjem. Det er dog rigtigt, at de unge har været fulde og opført sig, som unge nu kan gøre det, siger Carsten Johansen, direktør fra Grupperejse Bureauet.

Det var det rejseselskab, som de unge rejste til Prag med.

Måtte ikke drikke
De unge gik amok, fordi natklubberne lukkede ved firetiden i Prag. Herefter er de taget hjem til hotellerne, hvor det ikke var tilladt at drikke. Det gjorde de dog alligevel.

Hvor mange af de unge, der har været involveret i balladen vides ikke. Eleverne kom hjem i nat, og Rigspolitiet oplyser til ekstrabladet.dk, at de ikke har været involveret i sagen.

Hvad synes du om gymnasieelevernes opførsel på deres feriested? Skriv din mening herunder.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen