Her stenes mand til døde

Militante muslimer i Somalia stener mand til døde, fordi han havde haft sex uden for ægteskabet. Advarsel: Meget stærke billeder

Bødlen gør Mohamed Abukar Ibrahim klar til stening. (Foto: AP)
Bødlen gør Mohamed Abukar Ibrahim klar til stening. (Foto: AP)

Først blev Mohamed Abukar Ibrahim puttet ned i et hul og dækket med jord til brystkassen. Derefter blev han stenet til døde af snesevis af medlemmer af den somaliske oprørsbevægelse Hezb al-Islam.

Den barbariske afstraffelse skete i søndags for øjnene af hundredvis af indbyggere i Afgoye kun 30 kilometer uden for Somalias hovedstad Mogadishu.

- Han skreg, og det strømmede med blod ned ad hans ansigt og krop, forklarer Adan Nurkey, der overværede steningen.

Ibrahim, 48, var i henhold til den islamiske sharia-lov blevet dømt til døden, fordi han havde haft sex uden for ægteskabet, oplyser nyhedsbureauet AP.

Pige slap med pisk
Den unge kvinde, som Ibrahim var anklaget for at have haft seksuelt samkvem med, slap med 100 piskeslag, da hun ikke var gift på gerningstidspunktet.

- Dette er dommens dag. Vi har undersøgt sagen, og de tilstod, erklærede dommer Osman Siidow Hasan inden henrettelsen.

Det er første gang, at Hezb al-Islam har gennemført en stening, men de muslimske fanatikere er på fremmarch i Somalia på den afrikanske østkyst.

I ledtog med al-Qaeda
Her har den al-Qaeda-relaterede Shabaab-bevægelsen længe bekæmpet den somaliske regering med terror og selvmordsbomber.

Shabaab-bevægelsen har tidligere benyttet sig af middelalderlige afstraffelsesmetoder som foreskrevet af sharia, blandt andet piskeslag, amputationer og steninger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.