Minkavler amok på kontrollanter

Minkavler ved Holstebro idømt 20 dages betinget fængsel og en bødestraf på 100.000 kroner

Den dømte minkavler er bl.a. dømt for misrøgt af mink. Dette billede stammer fra Animas afsløring af en anden minkavler. (Foto: Anima)
Den dømte minkavler er bl.a. dømt for misrøgt af mink. Dette billede stammer fra Animas afsløring af en anden minkavler. (Foto: Anima)

En minkavler nordvest for Holstebro er blevet idømt 20 dages betinget fængsel for at true to kontrollanter fra kommunen på livet samt en bøde på 100.000 kroner for miljøforurening og misrøgt af mink.

Episoden skete for tre år siden, men først i sidste uge faldt der dom i sagen.

- Jeg kan ikke svare for dit liv, hvis der sker mine heste noget. Jeg har haft flere uheld med mine heste, og jeg er nu psykisk fyldt helt op, og det er nærmest løbet over. Jeg ved ikke, hvad der sker, hvis der sker mine heste noget ved jeres tilsyn, sagde den tiltalte under kontrolbesøget ifølge Dagbladet Holstebro-Struer.

Minkavleren havde i det seneste år gentagne gange fået påbud fra myndighederne om at bringe forholdene på minkfarmen i orden, men da kontrollanterne kom til minkfarmen, kunne konstatere, at han havde op til ti minkhvalpe i samme bur, døde mink, der havde ligget i så lang tid, at de var blevet mumificerede, og lemfældig gyllebehandling, der havde forurenet grunden.

Forhold der sagtens kunne matche de famøse billeder fra TV 2’s Operation X, Ekstra Bladet og dyreværnsorganisationen Animas afsløringer om minkavl.

- Det er dejligt, at der er en konsekvens, men 2006 var det sidste år, hvor den offentlige velfærdskontrol fandt kritisable forhold, og vores afsløringer viser, at det ikke er blevet bedre, så man kan frygte, at det kun er toppen af isbjerget, siger Joh Vinding, der er talsmand for Anima, til ekstrabladet.dk.

Den dømte nægter sig skyldig og overvejer nu, om han vil anke dommen.

Han er i øvrigt gået konkurs og driver ikke længere minkfarm.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere