Fremprovokerer epileptisk anfald til show

En epileptisk danser er holdt op med at tage sin medicin for at fremprovokere anfald for kunstens - og sagens - skyld

Danseren Rita Marcalo lider af epilepsi, men er holdt op med at tage sin medicin. Ikke fordi, hun ikke længere mener, hun behøver den. Men fordi hun vil forsøge at fremprovokere anfald.

Macalo får to epileptiske anfald om året, selv når hun tager sin medicin. Og for at være på den sikre side, vil den 37-årige danser provokere sin epilepsi med stroboskoplys og ved at faste op til sin optræden.

Men nu skulle 'chancen' for flere anfald altså været øget. Og helst skulle anfaldene gerne ramme Rita Marcalo 11. december, hvor hun optræder på The Bradford Playhouse i Yorkshire med forestillingen Involuntary Dances (ufrivillige danse).

- En af grundene til at jeg gør det, er fordi epilepsi er en usynlig sygdom, siger Rita Marcalo til avisen Daily Telegraph.

Hun har skabt røre i Storbritannien med sine planer om epilepsidanse med opfordringer til publikum om at filme hendes formodede anfald med deres mobiltelefonkameraer.

Opgør mod tabu
- Vi er bekymrede for, at hun udsætter sig selv for fare, og hvis nogen andre (epileptikere, red.) synes, det er en god ide, ville de udsætte sig selv for fare, siger Simon Wigglesworth, der er viceformand for foreningen Epilepsy Action.

Han appellerer til, at kunstneren genovervejer sin optræden 11. december.

Men folk kan jo allerede nu se amatørvideoer på YouTube af epileptikere, optaget uden deres accept, lyder svaret fra danselederen. Hendes håb er, at forestillingen vil rykke ved tabuet, der omgiver sygdommen.

Hun gør det, siger hun, for at skabe opmærksomhed omkring sygdommen. Og det synes det britiske stat da også er så god en ide, at den har støttet forestillingen med 13.889 pund, helt præcis (115.000 kroner).

Til daglig leder Rita Marcalo dansekompagniet Instant Dissidence, der holder til Leeds i det nordlige Storbritannien.

Danseren stiller krav om, at publikum skal være fyldt 18 år. Til gengæld bliver de serviceret med soveposer og morgenmad.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere