Japansk ingeniør bortført i Yemen

En japansk ingeniør er bortført i Yemen. Bortførerne kræver fængslede slægtninge frigivet. Forhandlinger om frigivelse er i gang

En ingeniør fra Japan er bortført af klanfolk i Yemen, oplyser myndighederne mandag.

Japaneren blev ført bort i et område nordøst for hovedstaden Sanaa, og gidseltagerne siger, at han bliver frigivet, når Yemen løslader en række af deres fængslede slægtninge.

Bortførelsen giver ny næring til bekymring blandt internationale firmaer i Yemen. Det gælder navnlig udlændinge, der arbejder inden for olie- og gassektoren.

De hyppige gidseltagninger afspejler primært en konflikt mellem landets sunnimuslimske ledelse og shiamuslimske oprørere i den nordlige del af landet.

Yemen, der er et af de fattigste lande uden for Afrika, bekæmper også oprørere fra al-Qaeda.

En embedsmand siger, at der er forhandlinger i gang om at få frigivet den japanske ingeniør.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere