Danmark ikke med i nordisk solarieforbud

De såkaldte strålingsmyndigheder i de fire andre nordiske lande står sammen om at anbefale et forbud mod, at unge under 18 år kan benytte solarier

Norge, Sverige, Finland og Island er med, men ikke Danmark. De såkaldte strålingsmyndigheder i de fire andre nordiske lande udsender en ny fælles anbefaling om at forbyde unge under 18 år adgang til solarier.

- Ultraviolet stråling øger risikoen for at udvikle hudkræft betragteligt. Børn og unge er mest udsat. Personer, som bliver solbrændt i en ung alder, har større risiko for at udvikle modermærkekræft senere i livet, oplyser Statens Strålevern i Norge.

I en kommentar peger direktør i strålevernet Ole Harbitz på en ny undersøgelse, som viser, at det er populært blandt norske unge at gå i solarier for at blive kunstigt solbrun. Undersøgelsen er udarbejdet af Kreftforeningen i samarbejde med Strålevernet.

- Strålingsmyndighederne anbefaler derfor, at der indføres begrænsninger for solstudier, som er åbne for alment brug, blandt andet forbud mod brug, salg eller leje af solarier for personer under 18 år, hedder det.

Flere europæiske lande har allerede indført forbud mod, at unge under 18 kan benytte solarier.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere