Teenager strandet på isflage med isbjørne

17-årig canadisk dreng drev væk på en isflage under en jagt og måtte skyde to isbjørne i forsøget på at overleve

Her ses den 17-årige drive rundt på isflagen. Drengen blev først fundet et døgn efter sin forsvinden. (Foto: AP)
Her ses den 17-årige drive rundt på isflagen. Drengen blev først fundet et døgn efter sin forsvinden. (Foto: AP)

En 17-årig dreng og hans 67-årige onkel var søndag taget på isbjørnejagt nær Coral Bay i den nordlige del af Canada, da den snescooter, de to familiemedlemmer kørte på, brød sammen.

De to begyndte at tilbagelægge de 18 kilometer til den nærmeste by til fods, men af ukendte årsager blev de væk fra hinanden.

Skød isbjørne for at overleve
Onklen blev samlet op af en forbipasserende, som hjalp med at søge efter den 17-årige dreng i området, men uden held. Onklen slog derfor alarm, og kort efter havde Canadas Luftvåben sat en eftersøgning sat i gang.

Imens drev den 17-årige rundt på en isflage på Hudson-bugten, hvor også en flok isbjørne opholdt sig.

Heldigvis for den 17-årige havde han stadig sin jagtriffel på sig, så da de to isbjørnes interesse for drengen blev for stor, måtte han skyde dem.

- Han var simpelthen nød til at skyde bjørnene for at beskytte sig selv. Der var andre bjørne på isen, men de holdt sig fra ham, så det var ikke nødvendigt at skyde dem, fortæller Ed Zebedee fra redningsholdet.

Blev væk fra redningsholdet
Eftersøgningsholdet spottede drengen drive rundt på isflagen allerede søndag aften, men de mistede sporet af ham, og fik først øje på ham igen mandag, hele 34 kilometer væk fra det sted, snescooteren brød sammen.

Drengen blev efter det dramatiske døgn bragt til hospitalet i Churchill, hvor han blev behandlet for kraftig nedkøling.

- Det er helt utroligt, at han var i så god en forfatning, da vi fandt ham. Han var ved bevidsthed og han talte til os. Han var kold, men ellers var der ikke sket ham noget, som vil give ham men, sagde seniorofficer Rob Hedley til avisen Ottawa Citizen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere