Mor tog sønner med til rockerfest

Politiet var mødt massivt op for at kontrollere gæsterne til en Hells Angels-fest i Risskov. Kontrolbesøget skal forhindre, at rockerne rekrutterer unge

En mor havde sine to sønner på 16 og 17 år med, da hun fredag aften deltog i en fest hos Hells Angels i Risskov, skriver jp.dk.

Politiet var massivt til stede ved tekno-festen for at kontrollere deltagerne, og i alt var der fire unge under 18 år, fortæller politiinspektør Ole Madsen fra Østjyllands Politi.

- Vi overvåger sådan en begivenhed for at se hvem, der færdes i relation til bandemiljøerne. Vi er til stede for at forhindre yderligere rekruttering til miljøerne, siger Ole Madsen.

Socialforvaltningen stod klar til at bistå i de tilfælde, hvor unge under 18 mødte op til rockernes fest. Og myndighederne har lagt op til såkaldte bekymringssamtaler med forældrene.

En hel del mennesker blev noteret for overtrædelse af færdselsloven, og der var også et par sager om våbenloven og euforiserende stoffer, oplyser Østyllands Politi.

Cirka 135 personer blev tjekket i forbindelse med politiets opsyn ved festen fra 19.30 fredag aften til fire-fem tiden lørdag morgen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere