Kat kvalte spædbarn

Et tre måneder gammelt svensk barn er dødt, efter en kat lagde sig til at sove oven på barnets ansigt

Det var et hændeligt uheld, der i går blev til en ufattelig tragedie i Sundsvall i Sverige.

Et tre måneder gammelt barn var lagt til at sove i sin barnevogn uden for forældrenes hus, og på grund af regn lagde barnets forældre en plastdug uden på barnevognen.

Mens barnet lå uden opsyn og sov, kom en kat og lagde sig oven på plasticen lige på barnets ansigt. Da forældrene kort efter kom ud for at se til barnet, fandt de katten liggende på barnets ansigt.

Forældrene ringede straks efter en ambulance, der bragte det lille barn til Sundsvalls Sygehus. men her kunne lægerne blot konstatere, at barnet var dødt.

Politiet mistænker ingen, men anser det tragiske dødsfald for at være et uheld.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere