Ericsson lukker Struer-afdeling

Teleproducenten Ericsson lukker en udviklingsafdeling i Struer med 200 ansatte

Den svenske teleproducent Ericsson lukker sin udviklingsafdeling i Struer. Det betyder afskedigelse af omkring 200 ansatte, fremgår det af Dagbladet Holstebro-Struers netavis.

- Det er triste nyheder, vi har givet til vores medarbejdere i Struer i dag, siger administrerende direktør i Ericsson Danmark, Lars Tofft.

Ericsson er påbegyndt lokale forhandlinger med de faglige repræsentanter og en endelig beslutning forventes truffet i slutningen af november.

Lukningen er en del af et stort spareprogram, der skal ende med besparelser på i alt 10 milliarder svenske kroner ved udgangen af 2010.

- Faktum er, at vi er nødt til kontinuerligt at øge effektiviteten og sænke vores omkostninger, og en del af dette arbejde indebærer en konsolidering til færre sites globalt set, siger Lars Tofft.

Afdelingen i Struer står for udviklingen af dele af de globale bredbånds-access produkter. Det er påtænkt, at udviklingen af nuværende produkter vil blive flyttet til andre udviklingsafdelinger.

Ny produktudvikling flyttes til lande med lavere produktionsomkostninger.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere