Maradona på flaske

Mexicansk bryggeri vil lukrere på Diego Maradonas navn

Her er den nye 'Maradona-øl'. (Foto: AP)
Her er den nye 'Maradona-øl'. (Foto: AP)

Et mexicansk bryggeri, der kalder sig Cerveceria Revolucion, planlægger at producere en hel stribe forskellige øl, der alle skal lanceres under overskriften 'La Liga Cervezera' (øl-ligaen), hvor man hylder sportsikoner og andre berømtheder, har lagt ud med en øl, der hylder en af verdens bedste fodboldspillere gemmem tiden, argentinske Diego Maradona.

Øllen, der hedder '10 Marado', har en etiket, der i farvevalg og design matcher det argentinske fodboldlandsholds hjemmebanetrøje.

Øllen er endnu ikke kommet på markedet, men det mexicanske bryggeri har store forventninger til salget i Maradonas hjemland. Der er dog den hage ved projektet, at bryggeriet angiveligt ikke har spurgt Maradona, der tidligere væltede sig i alkohol og stoffer, om han er interesseret i blive associeret med det mexicanske bryg.

Bryggeriet oplyser, at man har planer om at sende Maradona et brev og forklare ham om den kommende øl-serie.

0 kommentarer
Vis kommentarer