Lotto-spiller vinder 1,3 milliarder

En heldig amerikaner har vundet den nette sum af 259,9 millioner dollar. Det svarer til over 1,3 milliarder kroner

En eller flere usandsynligt heldige Lotto-spillere fra South Carolina vandt torsdag 1.358.260.000 kroner.

Den enorme gevinst er rekord i staten, og er købt i et supermarked i byen Columbia. Vinderen har endnu ikke meldt sig, skriver ABC News.

Når den heldige træder frem, kan han, hun eller de vælge at få 129 millioner dollar (674 mio. kr.) udbetalt med det samme, eller få hele gevinsten udbetalt i rater gennem 29 år, hvilket giver en årlig udbetaling på knap 47 mio. kr.

Der betales skat af pengene, men mon ikke der stadig skulle være til både gården og gaden.

For interesserede kan oplyses, at de syv gyldne tal, der gav mega-gevinsten, er: 5, 14, 24, 27, 31, 43 og 51.

0 kommentarer
Vis kommentarer