Skal klare sig for 38,50 kr. om dagen

Barske vilkår: 15-årige Nick mobbes, fordi hans forældre ikke har råd til at give ham det samme tøj som kammeraterne

Johnny og Gitte har tre børn. 15-årige Nick og 18-årige Sara bor stadig hjemme, mens deres ældste søn er flyttet hjemmefra. Det er hans datter, Gitte har på armen. (Foto: Ole Frederiksen)
Johnny og Gitte har tre børn. 15-årige Nick og 18-årige Sara bor stadig hjemme, mens deres ældste søn er flyttet hjemmefra. Det er hans datter, Gitte har på armen. (Foto: Ole Frederiksen)
Nick er 15 år og har netop afsluttet 8. klasse. Hans skolekammerater ser ned på ham og mobber ham, fordi han ikke har råd til at gå i modetøj. Eller til at gå i biografen med dem om fredagen.

Det har han ikke, fordi hans forældre, Gitte og Johnny, er ludfattige.

– Men jeg klarer mig fint i skolen, så det skal nok gå. Jeg vil gerne være kok og tror godt, jeg kan finde en læreplads, fortæller Nick, mens Ekstra Bladet er på besøg hos familien Nielsen i sønderjyske Gram. Sara på 18 er ikke hjemme, fordi hun ikke vil udstilles som fattig.

Ingen fornøjelser
Tilsammen har familien på fire mennesker 4620 kr. at leve for om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Det giver 38 kroner og 50 øre pr. person om dagen. For det beløb skal de købe mad, tøj, møbler, rengøringsmidler, weekend- og ferieture og andre ’fornøjelser’.

De to sidste punkter er stort set ukendte i familiens Nielsens liv.

– Men vi var da på en ferie for ti år siden, som vi selv betalte. Tre dage i Givskud Løvepark, forklarer mor Gitte. Nick kan knap huske det. Han var fire år dengang.

En hel uges ferie
Sidste sommer var familien dog også på ferie. En hel uge. Og det skal de også i år. Takket være ASF-Dansk Folkehjælp, som har givet dem ferierne, fordi de ikke selv har råd.

– Vi var på Karrebæksminde på Enø alle fire. Fra lørdag til lørdag. Det var så fantastisk, at jeg levede på det i tre måneder, fortæller Johnny.

– Alt blev serveret for os: morgenmad, frokost og aftensmad. Vi skulle nærmest ikke røre en finger selv. Jeg glæder mig helt vildt over, at vi er blevet udvalgt igen i år, siger Gitte.

– Vi spillede rundbold og fodbold hele ugen. Jeg fik mig nogle gode kammerater. Og en af dem har været på besøg hos os bagefter, fortæller Nick med et stort smil.

Gitte er psykisk ustabil og på førtidspension, Johnny på kontanthjælp. Han har tidligere arbejdet som brandmand i to år og som taxachauffør i otte år i Århus. Gitte arbejdede i et køkken. De er begge 42, og de senere år har de intet arbejde kunnet finde.

Børnene kommer først
Familien bor til leje i et misligholdt, 127 kvadratmeter stort hus, som de betaler 7000 kr. for om måneden. Plus 1200 kr. a conto for el og varme. Dermed er Johnnys 8200 kroners kontanthjælp efter skat ædt op. Gitte får 9200 i førtidspension efter skat. Af dem går 4580 til faste udgifter som vægtafgift, forsikringer, internet og et abonnement på Viasat.

De ryger begge en hel del rullecigaretter. De har tre store hunde – og egen bil.

Johnny: – Hundene er helt uundværlige. De er som vores børn, så dem kan vi ikke skille os af med. Selvfølgelig kunne vi holde op med at ryge.

Gitte: – Først børnene, så hundene og til sidst os selv. Det er prioriteringen.

Dyrt at være fattig
Johnny: – Mange vil også sige, vi kunne undvære vores gamle bil. Men vi bor på landet. En busbillet ind til kommunen i Haderslev koster 48 kr. hver vej. Og for hver person. Det er frygteligt dyrt at være fattig.

Gitte: – Tit bliver det maden, vi må spare på. Det bliver til mange gryderetter og mange stykker rugbrød i løbet af en måned.

Johnny: – Sidste år boede vi i campingvogn i otte måneder. Fire mennesker og to hunde. Det var lidt trangt, men vi havde ikke råd til andet.

Vil ud af fattigdommen
Forældrene har ikke overskud til at lægge en lille opsparing til side hver måned. Men det satser Nick stærkt på at få, for han vil ud af fattigdommen.

– Jeg har fået arbejde på en gård lige her ved siden af. To gange om ugen efter skoletid og hver anden weekend. Jeg har regnet ud, at jeg kan lægge 500 kroner til side hver måned, fortæller den 15-årige dreng glædestrålende.

Han får 45 kroner i timen og stiger til 55 efter tre måneders prøvetid.

– Jeg fodrer og malker køerne, strør halm og gør rent. Det er sjovt, men også lidt hårdt.

– Hvad vil du så bruge din opsparing til?

– Allerførst vil jeg bruge pengene til at sætte min mini-crosser i stand, så jeg kan køre på den. Måske vil jeg også bruge nogle penge på boksetimer, for jeg er ret god til at bokse. Resten skal bare gemmes.

– Og hvis jeg kommer i kokkelære, så kommer jeg bare til at tjene rigtig mange penge, lyder det optimistisk fra den 15-årige dreng.

Ifølge OECD er man fattig, hvis den årlige indkomst kun er halvdelen af medianindkomsten i befolkningen – dvs. den ’midterste’ indkomst i befolkningen. Ud fra den definition har Danmark 59.000 fattigdomsramte børn.

Når EU definerer fattigdom, går man ikke ud fra en indkomst på halvdelen, men på 60 procent. Bruger man den beregning i Danmark, er antallet af fattige børn 133.000.

Børnene rammes dobbelt

Forældres fattigdom handler ikke kun om at få råd til hverdagens basale fornødenheder som tøj og mad. Det rammer børnene på flere måder. Det er konklusionerne i en rapport fra Red Barnet.

Børnene bliver marginaliserede i forhold til kammeraterne, fordi deres familier ikke i samme omfang som andre har råd til f.eks. ferie eller fødselsdage.

Computer og internetadgang, som har betydning for skoleundervisningen, bliver sparet væk. Det samme gør fritidsaktiviteter som f.eks. sport.

Det er uheldigt , både fordi f.eks. sportsklubber er vigtige i en social sammenhæng, og fordi børnene i stedet overlades til sig selv, hedder det i rapporten.

Der er ofte andre problemer end de rent økonomiske -f.eks. har mange fattige børns forældre et dårligt psykisk eller fysisk helbred.

Økonomisk udsatte børn vil ofte mærke negative, samfundsøkonomiske ændringer mere end andre, f.eks. stigende arbejdsløshed.