Mand ville sælge albino-kone

En mand i Tanzania er blevet anholdt, efter han forsøgte at sælge sin albino-kone for 3000 dollar

Ifølge politiet kendte konen ikke til planerne om at blive solgt for 3000 dollar. (Arkivfoto)
Ifølge politiet kendte konen ikke til planerne om at blive solgt for 3000 dollar. (Arkivfoto)

Politiet i det sydvestlige Tanzania har anholdt en mand, som forsøgte at sælge sin albino-kone til to congolesiske forretningsfolk for 3000 dollar.

Politichefen i Rukwa-regionen, Isunto Damian Mantage, oplyser overfor avisen Daily News, at fiskeren blev anholdt efter et tip fra en meddeler.

- Konen var ikke klar over planerne, siger Isunto Damian Mantage.

De to forretningsfolk flygtede under anholdelsen og er nu efterlyst via Interpol. De opholder sig formentlig i Den Demokratiske Republik Congo.

Kropsdele giver rigdom
Mindst 27 albinoer er blevet dræbt i Tanzania siden marts, da flere heksedoktorer mener, at deres kropsdele har magiske kræfter.

Heksedoktorerne er bl.a. af den overbevisning, at albinoernes ben, arme, hår og blod kan give en person rigdom.

Præsident Jakaya Kikwete har beordret politiet til at slå hårdt ned på gerningsmændene, og foreløbig er 170 heksedoktorer blevet anholdt.

Ifølge BBC er politiet dog hårdt ramt af korrumperede betjente, der kigger den anden vej, når albinoerne bliver dræbt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere