23 kommuner vil have del i toiletpenge

Uhumske toiletter på skolerne blev symbol på de trængte kommuner. 23 kommunerne har søgt Velfærdsministeriet om at få del i toiletpuljen på 100 millioner kroner

Mens danskerne gør sig klar til kampen om pengene i renoveringspuljen, kæmper hver fjerde kommune om at få del i den toiletpulje, som regeringen og Dansk Folkeparti oprettede til trængende kommuner i efteråret.

23 kommuner har søgt om at få del i de 100 millioner kroner, der er afsat til renovering af de uhumske toiletter i de kommunale daginstitutioner og folkeskoler.

Kommunerne skal kunne dokumentere, at de er for fattige til selv at betale for vedligeholdelsen, og projekterne skal gennemføres i 2009-2010.

Ifølge Folkeskolen.dk har Århus Kommune søgt om 36 millioner - lidt over en tredjedel af puljen.

- Vi har over 1600 skoletoiletter, og der ryger nemt 100.000 kroner på at renovere bare ét af dem, fordi gulvet ofte lugter af tis efter mange års forbrug. Skillevæggene er også tit for tynde til, at toiletbesøg kan blive privat, siger sektionsleder Birgitte Amstrup fra børne- og ungeforvaltningen i Århus Kommune.

Hvorvidt Århus Kommune hører til kategorien, vil hun ikke tages stilling til.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere