Burger King diskriminerer grønlændere

Burger King kalder i ny reklamekampagne grønlændere for 'burgerjomfruer' og påstår, at øboerne aldrig har smagt en burger

Burger Kings kampagne er nedværdigende, mener folketingsmedlem. (Foto: AP)
Burger Kings kampagne er nedværdigende, mener folketingsmedlem. (Foto: AP)

I en ny reklamekampagne for Burger King bliver urbefolkninger fra hele verden brugt i blindtests for at slå fast, hvilken burger der er bedst. McDonalds's 'Big Mac' eller Burger King's 'Whopper'.

- Hvis man vil have den ægte mening om en burger, skal man spørge et menneske, der ikke engang har et ord for burger, lyder det i reklamekampagnen akkompagneret af panfløjter og trommer efterfulgt af 'se burgerjomfruerne tage deres første bid af en burger'.

I kampagnen beskriver Burger King, hvordan de har rejst rundt i verdens fjerneste egne for en gang for alle at fastslå, hvilken burgerkæde, der laver de bedste burgere. Blandt andet på 'Grønlands isede tundra', hvor grønlændere har deltaget i testen ud fra præmisen om, at de aldrig har smagt en burger før.

Folketingsmedlem forarget
Det grønlandske folketingsmedlem Juliane Henningsen finder kampagnen nedværdigende.

- Reklamen siger jo direkte, at grønlændere er uvidende og ikke kender til vestlige ting som burgere. Det er nedværdigende, og virksomheden er gået for langt i deres forsøg på at tjene penge, siger politikeren til ekstrabladet.dk.

I Burger Kings hjemland, USA, har reklamen også forarget.

- Det er en skændsel. Hvad bliver det næste? At man rejser rundt på disse egne med pistoler og spørger befolkningen, hvilken de bedst kan lide?, buldrer ernæringseksperten Sharon Akabas fra Columbia University over for New York Times.

Hun bliver bakket op af hjælpeorganisationen 'Food First', der arbejder for at udrydde hungersnød.

- De anerkender ikke engang, at der er hungersnød i nogle af disse egne, siger udviklingsdirektøren fra 'Food First, Marilyn Borchardt, til Daily News.

Resultatet afsløres om tre dage
Det har ikke været muligt at få Burger Kings kommentar til kritikken, da den skandinaviske afdeling ikke har noget med kampagnen at gøre og derfor henviser til den amerikanske afdeling.

Om cirka tre dage vil Burger King afsløre resultatet af blindtestene i små dokumentarfilm fra de forskellige egne.

Se hjemmesiden med reklamekampagnen her

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere