VU kritiseres for møde med nazister

Venstres Ungdom mødes med nazister, mens Venstre-minister kritiserer kommunen for at samarbejde med Muslimernes Fællesråd

Venstres Ungdoms møde med danske nazister i Århus mandag aften er ikke velset hos Venstres Jacob Jensen, som i øjeblikket arbejder med et 'servicetjek' af partiets integrationspolitik. Samtidig afviser han at kommentere den interne strid i Venstre om dialog med organisationen Muslimernes Fællesråd, som velfærdsminister Karen Jespersen (V) beskylder for at være ledet af ekstremister.

Jacob Jensen finder det 'lidt upassende', at Venstres Ungdom mødes med danske nazister, fordi nazismen er udemokratisk. "Et eller andet sted" er den også racistisk, mener Jacob Jensen.

- Der ér folk, som ikke vil demokrati og folkestyre. Der kunne man nok overveje at slå en streg. Jeg vil ikke blande mig i, hvad VU gør, men jeg har lov til at have min egen personlige mening. Det er ikke et møde, jeg ville ønske at deltage i, siger Jacob Jensen til Ritzau.

0 kommentarer
Vis kommentarer