Hovederne ruller på Island

Islands statsminister Johanna Sigurdardottir svinger øksen over landets tre nationalbankdirektører

Islands nye statsminister Johanna Sigurdardottir, der kom til magten i lørdags, har givet landets tre nationalbankdirektører fyresedlen i kølvandet på den økonomiske nedsmeltning.

- Jeg har bedt dem om øjeblikkeligt at træde tilbage, siger Sigurdardottir i et tv-interview.

Det er en almindelig opfattelse på Island, at nationalbankdirektør David Oddsson bærer et tungt ansvar for Islands økonomiske krise. I de seneste måneder har der været demonstrationer, hvor der er stillet krav om, at han træder tilbage.

Sigurdardottir oplyser desuden, at hendes regering er på vej med en række lovændringer for landets finansielle sektor.