SAS får to fly ud af Thailand søndag

Søndag aften kan de første ud af 500 passagerer, der er strandet i Thailand, igen betræde skandinavisk jord. SAS genoptager flyvningen til Bangkok

Så er ventetiden forbi for de strandede SAS-passagerer i Bangkok. (Foto: AP)
Så er ventetiden forbi for de strandede SAS-passagerer i Bangkok. (Foto: AP)

SAS flyver igen passagerer ud af Thailand, oplyser flyselskabet. De første strandede gæster forventes tilbage i Stockholm søndag aften.

- Vi er glade for, at vi igen kan flyve til og fra Thailand, så vi kan få vores gæster ud af Bangkok, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør for SAS International, der også selv er strandet i Thailand.

Efter langvarige forhandlinger lykkedes det i dag Sandahl Sørensen at få tilladelse til, at et SAS-fly, der er strandet i Bangkoks lukkede Suvarnabhumi-lufthavn, kan flyve derfra i morgen. Fra Suvarnabhumi vil SAS-flyet blive dirigeret til U-tapao-lufthavnen, der ligger 150 kilometer væk fra Bangkok, for her at medtage passagerer.

Samtidig ankommer et andet SAS-fly, der til aften flyver fra Stockholm, i morgen til U-tapao-lufthavnen for ligeledes at medtage passagerer. Det oplyser Sandahl Sørensen over for Ritzau.

Passagererne bliver informeret om flyvetidspunkter af SAS' lokale personale i Bangkok. De gæster, der har ventet længst, kommer først af sted.

I alt forventer SAS at transportere ca. 500 gæster tilbage til Stockholm med de to fly søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere