Dyrevenner ønsker haleforsøg stoppet

Dyrenes Beskyttelse ønsker forsøg med halekupering af grise på Århus Universitet stoppet

Helt urimeligt og formentlig i strid med lovgivningen. Sådan lyder reaktionen fra Dyrenes Beskyttelse, efter det er kommet frem, at Århus Universitet vil lave et nyt forsøg med halekupering på grise.

- På Århus Universitet vil man undersøge, hvor ondt det gør. Men det er et helt urimeligt forsøg, siger Bent Hindrup, formand for Dyrenes Beskyttelse husdyrudvalg.

I stedet burde man forske i, hvordan grisenes behov for beskæftigelse og bevægelse bliver opfyldt, så de netop ikke bider hinanden i halerne, mener foreningen.

- Mange millioner svin har et dårligt liv, fordi der bliver tænkt i økonomi fremfor velfærd, når man indretter stalde. Det er ikke meningen, at dyrene skal skæres til, så de passer til systemerne. Det skal være systemet, der er tilpasset dyrene, uddyber dyrevennerne.

Lovgivningen siger, at det er forbudt rutinemæssigt at klippe halerne af smågrise. Alligevel gøres det i stort omfang.

Dyrenes Beskyttelse retter nu henvendelse til Rådet for Dyreforsøg og Justitsministeriet for at få forsøget stoppet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere