Irak til folkeafstemning om pagt med USA

Irakerne skal til folkeafstemning om den nye sikkerhedspagt med USA seks måneder efter, den træder i kraft. Så kan vi høre folkets mening, siger topforhandler

Irak vil holde en folkeafstemning om den sikkerhedspagt med USA, som det irakiske parlament skulle have stemt om i dag.

Det siger Iraks nationale sikkerhedsrådgiver, Muwafaq al-Rubaie, til tv-stationen al-Arabiya.

- Det er ikke kun Iraks parlament, som har en rolle med hensyn til at tage ansvar for den her aftale, men også det irakiske folk, siger Rubaie.

Hans udtalelse kom kort efter, at parlamentet udskød afstemningen om sikkerhedspagten til i morgen.

Aftalen med USA er allerede godkendt af Iraks regering, og den skal blandt andet bane vejen for, at amerikanerne forlader Irak i slutningen af 2011. Men den indeholder også bestemmelser om, hvad amerikanske soldater på irakisk jord har lov til indtil da.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere