Danskere fortsat fanget i lufthavn

SAS forsøger løbende at komme i kontakt med de passagerer, som tirsdag tjekkede ind til et aflyst fly i Bangkok lufthavn

Mens evakueringen af godt 3.000 passagerer er i gang, må andre passagerer, heriblandt 50 danskere, der havde nået at tjekke ind, blive i transitområdet. (Foto: AP)
Mens evakueringen af godt 3.000 passagerer er i gang, må andre passagerer, heriblandt 50 danskere, der havde nået at tjekke ind, blive i transitområdet. (Foto: AP)

Trods løbende forsøg er det endnu ikke lykkedes for SAS at komme i kontakt med de 50 passagerer, som i går nåede at tjekke ind til et fly, der blev aflyst som følge af demonstrationen i den internationale lufthavn i Bangkok.

De blev derfor fanget i transitzonen.

- Dem, der er checket ind og er inde bag myndighedernes afspærring, kan vi simpelthen ikke fysisk komme i kontakt med, siger direktør for SAS International, Lars Sandahl-Sørensen.

75 andre passagerer fik besked på at forlade terminalen og tage til et hotel i Bangkok, oplyser SAS.

SAS har aflyst alle sine afgange til og fra Bangkoks internationale lufthavn og vil først genoptage flyvningerne, når situationen er kommet under kontrol, og der er garanti for sikkerheden.

Thai Airways har heller ingen fly til og fra Bangkok lufthavn i dag. Et fly fra selskabet var dog på vej til Bangkok, da demonstrationen brød ud. Det landede natten til i dag i den gamle lufthavn i stedet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere