Danskerne ønsker sig penge til jul

Ifølge en side på internettet, hvor 10.000 danskere har stemt, står rede penge højest på ønskesedlen til jul. Mere overraskende er nok 10. pladsen

Danskernes højeste ønske til jul: Penge. (Arkivfoto: Colourbox.com)
Danskernes højeste ønske til jul: Penge. (Arkivfoto: Colourbox.com)

Glem alt om kulørte bånd og indpakningspapir. Årets julegave-hit er fuld af nuller og kan uden besvær presses ned i en almindelig kuvert, skrive Urban.

Det oplyser indehaveren af hjemmesiden onskeseddel.dk, hvor 10.000 brugere netop er i gang med at færdiggøre listen over, hvilke gaver de allerhelst vil åbne 24. december.

- Det mest populære ønske er helt klart gavekort og penge. Det står på hver femte ønskeseddel denne jul og overgår både fladskærme og klassiske ønsker som parfumer, smykker og tøj, lyder det fra stifter og indehaveren af onskeseddel.dk, Tommy Frøkjær.

Han vil ikke afvise, at det er finanskrisen, der har presset kroner og ører op på førstepladsen over danskernes foretrukne juleønsker. Men som han siger:

- Der er nok heller ikke megen tiltro til, at familie og venner kan finde den rigtige gave, siger han til Urban. I hans øjne ligger årets mest overraskende ønske på 10. pladsen.

- Hver tyvende har ønsket sig en kæreste. En pakke, der unægtelig stiller visse krav til giveren, og nok resulterer i, at mange i stedet kigger opad listen og nøjes med at finde en bog eller et brætspil i stedet, siger Tommy Frøkjær.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere