Millioner på vej ud i arbejdsløshed

OECD-landene, herunder Danmark, er i eller på randen af en langvarig recession, der ikke er set siden starten af 1980'erne. Millioner vil blive arbejdsløse

OECD-landene, herunder Danmark, er i eller på randen af en langvarig recession. Otte millioner vil blive arbejdsløse.

De dystre forudsigelser kommer fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Den globale finanskrise tærer voldsomt på den økonomiske vækst, at i nogle lande er den økonomiske vækst gået i stå, mens andre står på randen af recessionen, der ikke er set i samme negative omfang som siden starten af 1980'erne.

Blandt de lande, der er i recession er Danmark, og den økonomiske stilstand vil fortsætte næste år. Det samme gælder euro-området, som er Danmarks største eksportmarked. Først hen i 2010 vil det lysne en smule for økonomierne igen.

Dermed har OECD på få måneder ændret sit syn på den økonomiske udvikling i voldsom negativ retning.

Danmark godt rustet
Økonom i OECD med ansvar for Danmark Jens Lundsgaard siger dog, at massearbejdsløshed ikke rammer danskerne.

- Selv hen i 2010 vil ledigheden ikke komme op på det niveau, vi havde i 2003 og 2004. Danmark kommer ikke ud i massearbejdsløshed. Aftalen i velfærdsforliget om en tidlig aktivering skal nu stå sin prøve. Det er alfa og omega med hurtig indsats, så de, der mister jobbet kan blive hjulpet ud i andre af de ledige, job, der trods alt er, siger Jens Lundgaard til Ritzau.

Cheføkonom i OECD, Klaus Schmidt-Hebbel understreger dog, at forudsigelserne er forbundet med usikkerhed.

- På forhånd vil jeg gerne understrege, at skønnet er forbundet med usædvanlig stor usikkerhed. Det gælder især de skøn, der er forbundet med hvornår den finansielle krise er overvundet. Finanskrisen er den primære drivkraft bag den økonomiske afmatning, siger Klaus Schmidt-Hebbel.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere