Trak nyfødt baby ud i lokummet

- Jeg troede, det var diarre, siger britisk kvinde, som skyllede sit barn ud i toilettet

En britisk kvinde fortalte mandag retten i Cardiff, at hun ikke havde været klar over, at hun havde født under et toiletbesøg. Hun var derfor komplet uvidende om, at hun efterfølgende havde skyllet sin nyfødte baby ud i toilettet.

- Jeg troede, at min mavepine skyldtes diarre, sagde Claire Jones om det skæbnesvangre toiletbesøg i december sidste år, hvor hun fødte sin søn ned i kummen.

Det var først, da hun opdagede en lille babyfod under toiletpapiret, at hun forstod, hvad der var sket. Claire Jones siger, at hun forsøgte at genoplive barnet. Da det ikke lykkedes, gik hun i panik og skjulte liget i sin bil. Det var her politiet senere fandt den døde baby.

Hun blev idømt 48 dages betinget fængsel som straf for, at hun havde hemmeligholdt en fødsel. Hun vendte i går tilbage til retten i forbindelse med en retsmedicinsk høring om årsagen til barnets død.

Den 32-årige kvinde var blevet gravid efter en affære med en kollega på kontoret, men hun havde skjult sin graviditet for venner, familie og samleveren gennem 11 år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere