Solgte deres nyfødte barn på nettet

Belgisk par med økonomiske vanskeligheder solgte deres nyfødte barn til hollandsk par. Begge par nu tiltalt i sagen

Økonomiske vanskeligheder fik et belgisk par til at sælge deres nyfødte barn. (Arkivfoto: Colourbox)
Økonomiske vanskeligheder fik et belgisk par til at sælge deres nyfødte barn. (Arkivfoto: Colourbox)

Et ægtepar fra Belgien og et par fra Holland er begge tiltalt i en sag, hvor det belgiske par solgte deres nyfødte baby til hollænderne, rapporterer Reuters.

Det yngre belgiske par havde store vanskeligheder med at få økonomien til at løbe rundt, og da de allerede havde et barn, så de sig ikke i stand til at beholde den baby, der var på vej.

Via internettet fik de kontakt med et hollandsk, barnløst ægtepar, der gerne ville købe spædbarnet.

Det er uklart, hvor mange penge det belgiske par fik for barnet.

Da den belgiske kvinde skulle føde, tjekkede hun og manden ind på en privat fødeklinik med det hollandske ægtepars identitetspapirer. Fødslen var overstået på halvanden time, og samme dag som de var ankommet, forlod parret klinikken og afleverede barnet til det hollandske par.

En tv-station, Netwerk, fik dog nys om historien og kunne efter et stykke grundig research oprulle historien om salget af babyen.

Historien melder intet om, hvorvidt det hollandske par har fået lov til at beholde barnet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere