Brown vil redde økonomi med lånte penge

Mens en britisk tænketank forudser, at økonomien i Storbritannien vil skrumpe i seks kvartaler i træk, forsøger regeringen at redde økonomien med lånte penge

Den britiske premierminister Gordon Brown vil forsøge puste liv i landets trængte økonomi ved at spendere milliarder af lånte pund på skattelettelser.

Den økonomiske redningspakke, som forventes at repræsentere en værdi på op mod 20 milliarder pund (ca. 177 milliarder danske kroner), vil inkludere ekstra offentlige udgifter, som skal tjene til at smøre hjulene på den skrantende økonomi.

- Jeg ser ikke dette som højt spil. Jeg ser det som en nødvendig, ansvarlig handling, sagde Brown i går til BBC.

Flere analytikere mener, at Storbritannien er på vej ud i en lang og dyb recession, og Brown mener derfor også, at regeringen må handle nu for at undgå permanente skader på økonomien.

En britisk tænketank forudser, at den britiske økonomi vil skrumpe i seks kvartaler i træk og først begynde at genvinde sin styrke i 2010.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere