Pentagon udsat for cyber-angreb

En del af de 17 millioner computere, der er tilknyttet Pentagons netværk har været udsat for et cyber-angreb

En del af Pentagons netværk er inficeret, og det er blevet indskærpet, at ekstern hardware ikke må kobles til ministeriets computere. (Foto: Colourbox)
En del af Pentagons netværk er inficeret, og det er blevet indskærpet, at ekstern hardware ikke må kobles til ministeriets computere. (Foto: Colourbox)

Hovedkvarteret for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon-bygningen i Arlington, Virginia, har været udsat for et cyber-angreb, rapporterer Fox News.

En uspecificeret andel af de godt 17 millioner computere verden over, der er tilknyttet ministeriets netværk, skal således være blevet inficeret med en computer-virus.

- En af de computervira, der tidligere har været udsendt verdensomspændende advarsler mod, er blevet sporet på dele af vores netværk. Vi gør nu alt hvad vi kan, for at udrydde virus, siger en unanvgiven Pentagon-ansat til Fox news.

Som et led i bestræbelserne på at komme den uindbudte gæst i netværket til livs, har Pentagon udstedt et forbud mod brug af ekstern hardware i form af usb-nøgler, disketter og lignende.

Præcis hvilken virus, der har inficeret systemerne, ønsker Pentagon ikke at oplyse, men ifølge en mail sendt til Pentagon-ansatte, som wired.com har fået adgang til, drejer det sig om virussen Agent.btz, der er en variation af ormen SillyFDC.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere