Pirater kræver 25 mio. dollar

Pirater kræver 25 millioner dollar i løsesum for at frigive tankskibet 'Sirius Star'. - Får vi ikke pengene inden 10 dage får det skæbnesvangre følger, lyder truslen

Kaprene af 'Sirius Star' kræver 25 millioner dollar i løsesum. (Foto: AP)
Kaprene af 'Sirius Star' kræver 25 millioner dollar i løsesum. (Foto: AP)

Piraterne, der har kapret det saudiske tankskib 'Sirius Star' ud for Østafrikas kyst kræver 25 millioner dollar i løsesum.

Tankskibet, der er lastet med to millioner tønder råolie, ligger sandsynligvis for anker ud for en af pirathavnene langs Somalias kyst.

- Vi vil ikke ind i nogle langtrukne forhandlinger - vi skal have 25 millioner dollar. Har vi ikke pengene om ti dage, får det skæbnesvangre konsekvenser, siger en af piraterne, Mohamed Said.

Hvad truslen indebærer står ikke klart. Det kan både dreje sig om drab på besætningen, eller piraterne lækker dele af eller hele den store mængde olie i tankene.

Grunden til, at Somalias pirater har haft så stor succes, mens piratvirksomhed er aftaget i andre dele af verden, er de mange svage eller kollapsede stater omkring Aden-bugten, hvor piraterne kan gemme sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere