Pilot bagbundet i 12 kilometers højde

En stewardesse med flyvercertifikat hjalp kaptajnen med at lande flyet, da andenpiloten flere gange forlod cockpittet, mens flyet var midt over Atlanterhavet

Et fly fra Air Canada måtte nødlande i Irland efter andenpiloten havde opført sig underligt. (Foto: bribriTO/flickr)
Et fly fra Air Canada måtte nødlande i Irland efter andenpiloten havde opført sig underligt. (Foto: bribriTO/flickr)

En flyvetur over Atlanten fra Canada til London endte med en nødlanding i Irland, da andenpiloten begyndte at opføre sig mærkeligt. Kaptajnen bad derfor kabinepersonalet om at fjerne ham fra cockpittet. Det gjorde de og bandt ham på hænder og fødder.

Kaptajnen havde før afgang bemærket, at hans kollega virkede en smule disorienteret, og det udviklede sig da Boeing 767-300-flyet fra Air-Canada befandt sig i 12 kilometers højde.

Andenpiloten opførte sig ifølge den irske havarikommision 'umedgørlig' og 'fjendtlig', ligesom han foretog sig 'ikke-standardiserede procedurer', da han prøvede at kæmpe sig ind i cockpittet igen. Det skriver fagbladet Flight International ifølge norske VG.

Stewardessen med flyvercertifikat kom kaptajnen til undsætning og hjalp ham med at lande flyet sikkert, uden nogen kom til skade.

Episoden fandt sted den 8. januar i år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere