Flere vil ud af pornohelvede

Stadig flere går i behandling for at komme af med en afhængighed. De er blevet hooket på netporno

Flere går nu i behandling for at komme af med deres trang til at se porno. (Foto: Johnny Frederiksen)
Flere går nu i behandling for at komme af med deres trang til at se porno. (Foto: Johnny Frederiksen)

Timevis hver dag brugt foran computeren med porno på skærmen. For nogle lyder det måske som paradis. Men for et stigende antal mennesker bliver det et helvede og en afhængighed, som de skal have hjælp til at komme ud af. Det bekræfter flere behandlere til Urban.

- Der bliver ved med at komme mænd til mig med problemet. Nogle stykker har været i 20'erne, men ellers ligger de fra 30 til 55 år, siger Margit Kyndal fra Funder Ådal ved Silkeborg.

Hun er psykoterapeut og sexolog.

- Mine klienter er ulykkelige over, at de ikke kan lade være med især at sidde ved computeren og se på sex. Først bliver de grebet, og så accelererer det. Op til fem timer samlet i døgnet kan det blive til for nogle.

Kræver terapi
På nettet skriver Tanja Ravn og Tanja Glückstadt fra Sex- og Samlivsrådgivningen til en klient, at 'afhængigheden af porno kræver terapi som enhver anden afhængighed, hvad enten det er alkoholisme, ludomani eller andet. På den måde vil klienten finde ud af, hvad pornoforbruget kompenserer for eller er en flugt fra.'

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere