Nu smiler Hannah: Drømmeferie reddet

Den dødsmærkede engelske pige, som har sagt nej til hjertetransplantation, skal alligevel med familien på en sidste ferie - et firma forsikrer rejsen til Disneyworld

13-årige dødsmærkede Hannah er overvældet - et anonymt forsikringsselskab sørger for, at hun kan komme til Disneyworld med far, mor og tre mindre søskende. (Foto: swns.com)
13-årige dødsmærkede Hannah er overvældet - et anonymt forsikringsselskab sørger for, at hun kan komme til Disneyworld med far, mor og tre mindre søskende. (Foto: swns.com)

Hannah Jones, 13 år og døende, kommer alligevel på en sidste drømmeferie med far, mor og tre mindre søskende til Disneyworld i USA.

Hele den gribende historie om Hannah, hvis hjerte blev ødelagt under leukæmi-behandling, og som har nægtet at tage imod et nyt, transplanteret hjerte, kom frem i sammenhæng med, at pigen ikke kunne tage imod et tilbud om en ferierejse til Florida med hele familien.

Familien rejser 1. december
Hannah var udvalgt til rejsen af den velgørende Caudwell Children fond. Men pigen er så syg, at ingen forsikringsselskaber turde tage risikoen ved at få hende som kunde. Derfor måtte Hannah sammen med forældrene Kirsty og Andrew Jones forklare familiens tre skuffede mindste børn, at turen til Disneyworld desværre alligevel ikke blev til noget.

Men nu har et forsikringsselskab, som vil være anonymt, lovet at sørge for de nødvendige forsikringer, og 1. december rejser familien Jones over Atlanten sammen med 39 andre familier med alvorligt syge eller handicappede børn. De skal bo i en uge i særlige ferieboliget, indrettet til børn med stort behov for lægehjælp.

En normal familie et stykke tid
- Jeg er overvældet og meget glad - jeg troede ikke, at det blev muligt for os at komme afsted, siger Hannah ifølge TimesOnline. - Jeg elsker Disney, og en uge væk fra rutinen med lægeaftaler og hopspitaler bliver en vidunderlig afveksling for mig og min familie. Vi kommer til at føle os som en normal familie et et stykke tid.

Hannahs far, Andrew, indrømmer blankt, at han midt i medieomtalen af hans datters modige beslutning om at afvise hjertetransplantation var mest optaget af at finde nogen, som kunne forsikre deres datters feriedrøm.

- Min kone og jeg er henrykte over, at vi kunne gøre det, nu kan vi næsten ikke vente på at se hendes glade ansigt på ferien.

1 af 2 Sygeplejerske Kirsty og revisor Andrew Jones har under hele mediestormen om deres datter arbejdet på at sikre hendes familieferie i Florida. (Foto: swns.com)
2 af 2 13-årige dødsmærkede Hannah er overvældet - et anonymt forsikringsselskab sørger for, at hun kan komme til Disneyworld med far, mor og tre mindre søskende. (Foto: swns.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere