Glæd dig - flot weekendvejr i vente

Det tegner til en kold, men solrig og smuk weekend - de byger, som eventuelt falder, vil give hvide pletter på jorden

Det bliver en ret kold, men smuk vinterweekend, mener DMI's 'syvdøgnsmeteorolog'. Så vil frosten nok få de sidste blade til at slippe taget i træerne. (Foto: Colourbox)
Det bliver en ret kold, men smuk vinterweekend, mener DMI's 'syvdøgnsmeteorolog'. Så vil frosten nok få de sidste blade til at slippe taget i træerne. (Foto: Colourbox)

Allerede i nat var der glat hist og pist på de danske veje, for nu er nattetemperaturerne ved at bevæge sig mod nul. Og frysepunktet nås over det meste af landet i de kommende nætter, forudser den vagthavende 'syvdøgnsmeteorolog' hos Danmarks Meteorologiske institut.

- Det vil være overdrevent at tale om snevejr, endsige snekaos, siger meteorologen til ekstrabladet.dk. - Der kan komme byger, og de vil allerede natten til fredag kunne blive til sne.

- Men der er ikke udsigt til megen nedbør, og i weekenden ser det ud til at blive meget flot vejr med megen sol. Nogle herlige, kølige vinterdage, med andre ord, hvor der godt nogle steder kan ligge noget hvidt på jorden efter en snebyge.

Mest sne på nordvendte kyster
De områder, som vil være mest udsat for snebygerne, er kystområder med pålandsvind ind over lunere vand. Og eftersom vinden vil gå i nord, er det Djurslands, Sjællands og Fyns nordkyster, som har størst håb om/risiko for sne.

- Men vinden kan også trække byger ned gennem bælterne og Øresund, så også Københavnsområdet kan muligvis få lidt sne, siger vagthavende meteorolog.

- Du vil ikke tale om snekaos, men man skal vel passe på glatte veje - det er noget vådt på gader og veje her til morgen?

- Ja, og der har også været glatte områder allerede. Det kan der selvfølgelig komme igen, og man skal passe på. Men efterhånden tørrer vejene ud. Da der ikke er udsigt til nær så megen nedbør, som vi har set i de senere dage, er risikoen ikke så stor, mener meteorologen.





1 af 2 Med udsigt til koldt og klart vejr i weekenden er der chancer for smukke naturoplevelser for dem, der er til den slags. (Foto: Colourbox)
2 af 2 Det bliver en ret kold, men smuk vinterweekend, mener DMI's 'syvdøgnsmeteorolog'. Så vil frosten nok få de sidste blade til at slippe taget i træerne. (Foto: Colourbox)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere