Domstol omstøder dom om jomfruægteskab

Fransk domstol fastslår, at det alligevel ikke skal være muligt at annullere muslimske ægteskaber med henvisning til, at bruden ikke var jomfru

En fransk appeldomstol omstødte i dag en kendelse, der annullerede ægteskabet mellem et muslimsk par, efter at ægtemanden opdagede, at hans brud ikke var jomfru. Det oplyser ægtemandens advokat.

Den offentlige røre, som annulleringen i april afstedkom, tvang Frankrigs regering til et kræve sagen bragt for retten endnu en gang - til trods for modstand fra både ægtemanden og hans brud.

Brudgommen, en muslimsk ingeniør, hvis navn ikke er blevet offentliggjort, søgte om en annullering af ægteskabet, efter at han på bryllupsnatten i juli 2006 erfarede, at bruden ikke var jomfru.

Hans hustru, som indrømmede, at hun havde haft seksuelt samkvem inden ægteskabet, sagde, at hun accepterede annulleringen.

- Denne kendelse er meget bekymrende, siger brudgommens advokat, Xavier Labbee, efter dagens retsmøde i den nordfranske by Douai.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere