Fire dræbt i jordskælv i Indonesien

Indonesien ramt af kraftigt jordskælv på øen Sulawesi. Fire mennesker meldes dræbt.

Det meget kraftige jordskælv, som i går dansk tid ramte den indonesiske ø Sulawesi, har kostet fire mennesker livet og ødelagt flere end 300 huse. Mindst 20 mennesker er kvæstet.

Jordskælvet fik flere tusind mennesker til at flygte fra deres hjem og søge højere op i landskabet af frygt for, at skælvet havde fremkaldt en tsunamibølge.

Samtidig udsendte de indonesiske myndigheder en tsunamivarsling, som dog blev afblæst kort efter.

Skælvet, der målte 7,7 på richterskalaen, havde sit epicenter i Gorontalo-området, som ligger i den nordlige del af øen Sulawesi. Kort efter var der et efterskælv med en styrke på 6,0 i samme område.

Indonesien oplevede i december 2004 en voldsom tsunamiflodbølge, som var udløst af et jordskælv i Det Indiske Ocean. Omkring 170.000 mennesker omkom dengang i Aceh-provinsen på Sumatra i Indonesien.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere