Sverige forbyder klyngebomber

Den svenske regering vil underskrive en international aftale om forbud mod klyngebomber. Det siger statsminister Fredrik Reinfeldt

Den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, siger, at Sverige vil underskrive en international aftale om forbud mod klyngebomber. Beskeden kom i svensk radio i dag.

Beslutningen indebærer, at produktionen af svenske klyngebomber ophører, og at klyngebomber fases ud af det svenske våbenarsenal. De har hidtil indgået i arsenalet til de svenske JAS-krigsfly.

111 lande indgik aftalen mod klyngebomber ved et møde i Dublin i maj i år.

Klyngebomber består af mange mindre bomber, som spredes og detonerer over et større område. Indvendingerne mod klyngebomber er, at de mindre bomber ikke altid detonere straks efter affyring. Det fører til, at bomberne er til stor fare for civile længe efter, at bomberne er smidt.

Israels anvendte klyngebomber under krigen mod Libanon i 2006.

Reinfeldt siger, at den sveske regering ville have undersøgt konsekvenserne af klyngebomber og diskuteret dem med forsvaret, inden hans borgerlige regering tog beslutningen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere