Museumsdirektør formøblede millioner

Kunsthal Charlottenborg er på kort tid kommet i økonomisk uføre. Formand for kulturvalg ønsker forklaring på problemer og lån fra ministerium

Økonomien er kuldsejlet med Bo Nilsson ved roret. (Foto: Jens Dresling)
Økonomien er kuldsejlet med Bo Nilsson ved roret. (Foto: Jens Dresling)

Et lille år efter åbningen af Københavns stort anlagte udstillingssted Kunsthal Charlottenborg i den historiske bygning på Kgs. Nytorv har direktør Bo Nilsson skabt en milliongæld.

For at sikre kunsthallens basale drift i den kommende tid har Kulturministeriet overført en nødbevilling på 2,3 millioner kroner og sat Kunsthal Charlottenborg under administration, skriver Politiken lørdag.

Afsløringen får formanden for Folketingets kulturudvalg, Karin Nødgaard (DF), til at bede om en forklaring fra kulturminister Carina Christensen (K).

- Det er dybt problematisk. Vi har en interesse i at få fremlagt flere ting fra ministeriet for at finde ud af, hvad der er foregået. Jeg ser frem til at høre, hvad ministeren har tænkt sig at gøre, for vi har ikke råd til lignende sager. Vi kan ikke stikke lån ud, fordi der er nogen, der ikke har været ansvarlige. Vi har mange andre kulturinstitutioner, der forsøger at få det til at hænge sammen, og så virker det lidt mærkeligt, at der er nogen, der kan få et lån, fordi der ikke er styr på pengene, siger Karin Nødgaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere