En indisk rumsonde landede i dag på månen, meddeler Indiens rumorganisation.
Det er en milepæl for Indiens 45-årige rumprogram.
Det lille fartøj ramte månen kl. 16.14 dansk tid 25 minutter efter, at den blev sluppet af et ubemandet rumfartøj i kredsløb om månen.
Sonden med det indiske flag malet på siden landede nær månens sydpol.
På rumorganisationens center i Bangalore kunne teknikerne følge landingen via de billeder, som blev optaget af sondens videokamera.