Radio skal lære somaliere dansk

Kolding vil købe lommeradioer til byens somaliere og give dem danskundervisning gennem den somaliske lokalradio

Somaliske kvinder skal lære dansk i radioen.

Det mener Marwan Zobi (SF), der er formand for integrationsudvalget i Kolding Byråd. Han vil derfor sætte et forsøg i gang, hvor kommunen køber lommeradioer til byens 250 voksne somaliere, og samarbejder med den somaliske lokalradio om danskundervisningen.

- Mange svage somaliere går hjemme, fordi de er sygemeldte eller pensionister, og lærer derfor ikke dansk. Det kan de på denne måde, så kvinderne for eksempel hører radio, mens de laver mad, og samtidig lærer, hvad man skal sige, når man er på indkøb, siger Marwan Zobi, der har fået idéen fra Leiceister i England, hvor han sammen med kommunens socialdirektør og lokale somaliere netop har været på studietur.

Her er det BBC's berømte sprogkurser 'Learn English' som bliver sendt ud til Leicesters 1000 somaliere. Forslaget skal behandles på et udvalgsmøde i slutningen af november.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere