Politichef forlader post i utide

Den øverste operative chef for politiet på Fyn har øjeblikkeligt forladt sin stilling. Krisesstemning hos ordensmagten

Krisen i Fyns Politi er forstærket, efter at en af topcheferne i går forlod sit job med øjeblikkelig virkning, skriver Fyens Stiftstidende.

Efter to år som chefpolitiinspektør pakkede Michael Flemming Rasmussen til medarbejdernes store overraskelse sine sager og forlod politigården i Odense. Opsigelsen kommer på et giftigt tidspunkt, hvor kritikken hagler ned over Fyns Politi.

Betjente, der optræder anonymt, siger til avisen, at Michael Flemming Rasmussen er blevet gjort til syndebuk for en indtil nu fejlslagen politireform. Kilderne mener, at politidirektør Poul Bjørnholdt Løhde under et møde onsdag hos rigspolitiet tørrede ansvaret for de kaotiske forhold i Fyns Politi af på chefpolitiinspektøren. Men politidirektøren afviser, at opsigelsen har noget med politireformen at gøre.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere