Endnu en nedtur til aktierne

Aktierne på Københavns Fondsbørs svajede onsdag formiddag frem og tilbage, men det endte påny med et fald for de 20 mest handlede aktier

Der var også tæsk til de mest handlede aktier - C20-indekset - onsdag. Det begyndte ellers så godt med et plus, da Københavns Fondsbørs åbnede fra morgenstunden, men ved lukketid var indekset faldet 3,5 procent til lukkekurs 266,8. Det er ikke så meget som tirsdagens nedtur på 4,8 procent.

Kurserne dansede op og ned, og kvartalsregnskabet fra A.P. Møller - Mærsk fik en kort overgang kurserne til at hoppe op. Rederigiganten fastholder næsten forventningerne. Men den positive udvikling vendte, og Mærsk-aktien var faldet 3,9 procent ved lukketid.

FLSmidth og Sydbanks aktier faldt mere end 9 procent tæt fulgt af Carlsberg og Jyske Bank. Bryggeriet og bankens aktier faldt begge med omkring 8,5 procent.

Tirsdag sendte investorerne aktierne nedad, da recessionsbekymringerne blev styrket efter en lind strøm af internationale selskaber, der sænkede indtjeningsprognoserne. Her fik TrygVesta, D/S Norden og Carlsberg de største tæsk.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere