- Det er hårdt at vide, at jeg skal dø

13-årige Hannah, som har sagt nej til en hjertetransplantation, fortæller om sine tanker om døden og ønsket om at leve resten af sit korte liv med forældre og søskende

13-årige Hannah Jones har sagt nej til at lade sig hjertetransplantere. Hun foretrækker at dø for frem for at gå gennem flere risikable behandlinger. (Foto: swns.com)
13-årige Hannah Jones har sagt nej til at lade sig hjertetransplantere. Hun foretrækker at dø for frem for at gå gennem flere risikable behandlinger. (Foto: swns.com)

- Jeg er ingen normal 13-årig. Jeg tænker dybt. Det er jeg nødt til, med min sygdom. Det er hårdt, når man er 13, at vide, at jeg skal dø, men jeg ved også, hvad der er bedst for mig.

- Jeg ved, at der er lang ventetid på hjertetransplantation, og jeg er glad for at kunne redde en andens liv

Hannah Jones, den 13-årige pige fra Hereford i England, som i weekenden fik overtalt myndighederne til at droppe tanken om en hjertetransplantation, er, ikke mærkeligt, en meget, meget moden teenager.

Hannah fik leukæmi som femårig, og behandlingen efterlod desværre et hul i den lille piges hjerte. Nu kan hjertet ikke mere pumpe blod rundt i den krop, som er vokset gennem de mange års ophold på hospitalerne.

Fik afværget tvangsfjernelse
En transplantation kunne måske lykkes, men den ville være farlig, den kunne få leukæmien til at blusse op, og den skulle under alle omstændigheder følges af livslang medicinering.

De udsigter orkede Hannah ikke. Og selv om myndighederne først nægtede at tro, at nej'et var hendes egen beslutning og derfor ville tvangsfjerne hende til hospitalet, fik Hannah personligt overbevist en medarbejder hos børneværnet om, at hun vil leve resten af sit korte liv hjemme hos sin far og mor og tre yngre søskende.

- Det var ikke noget let valg
Efter at Hannahs beslutning er blevet offentlig kendt, har pigen ladet sig interviewe til avsien Daily Mail. Her siger hun blandt andet:

- Mine forældre har altid opmuntret mig til selv at træffe beslutninger. Når det handler om mit hjerte. vil jeg langt hellere gøre tingene på min måde end have andre til at bestemme over mig. Det var ikke noget let valg, men at være på hospital kalder dårlige mindre frem for mig. Jeg har været længe nok på hospital. Jeg ønsker bare at komme hjem - selv om det betyder, at mit liv bliver kortere.

- Jeg har haft mange traumer om hospitaler. Jeg var chokeret over, at de kunne gøre det (fjerne hende fra hjemmet, red.)

Retssag om fjernelse er droppet
Hannahs beslutning betyder, at en retssag om tvangsfjernelse er droppet. Og Hannah har overskud til at tænke på andre, for det hjerte, myndighederne ville have tvungte ind i hendes bryst, kan nu gå til et andet menneske.

- Jeg er glad for at kunne redde en andens liv, siger den dødsmærkede 13-årige.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere