Sterling-ansatte mister deres job

Op mod 700 ansatte i Sterling bliver arbejdsløse. Kuratorernes regner med at kunne redde omkring 430 job i forbindelse med redningsplanen for selskabet

Omkring 700 ansatte i det krakkede flyselskab Sterling mister jobbet. Den redningsplan, som kuratorerne arbejder med, ser kun ud til at kunne redde omkring 430 arbejdspladser i det krakkede selskab. Det oplyser kuratorerne i Sterling-boet.

Forhandlingerne om et salg af Sterling er gået ind i den afgørende fase, oplyser de tre kuratorer i en foreløbig redegørelse.

- På grundlag af de intense forhandlinger med interesserede købere i både ind- og udland som kuratorerne har gennemført, og de forhandlinger der fortsat pågår, har kuratorerne på et statusmøde i nat efter samråd med Lønmodtagernes Garantifond og de relevante arbejdstagerorganisationer konkluderet, at det stadig er relevant at fortsætte drøftelserne om salg ad en større del af Sterlings aktivitet, siger advokat og kurator Lisa Bo Larsen, Kromann Reumert, i en kortfattet meddelelse om salget.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere