Fald på børs i USA

Nye dårlige nyheder trækker ned på USA's børs

Efter en flyvende start på børsen i New York i dag faldt kurserne atter og endte med en nedgang på 0,82 procent på det førende indeks, da flere dårlige nyheder føjede sig til om den finansielle sektor og den betrængte bilindustri.

Regeringen meddelte, at den må afsætte yderligere 27 milliarder dollar for at redde forsikringsgiganten AIG. Dermed løber redningsplanen for AIG op i 150 milliarder dollar.

Samtidig kom Fannie Mae, der kontrollerer en meget stor del af de amerikanske huslån, ud med et underskud i tredje kvartal på 29 milliarder dollar. Fannie Mae og den anden realkredit-gigant Freddie Mac blev i sommer nationaliseret, da de var tæt på kollaps.

Bilindustrien er den helt store bekymring. Der er frygt for, at de store bilselskaber vil gå konkurs, og USA's største bilfabrik, General Motors, oplevede mandag et kursfald på 23 procent.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere